​
Fredensborg Square Dance Club blev stiftet d. 6. marts 1989, og er dermed blandt en af de første
danske klubber, der satte fokus på American Modern Square Dance. Det er klubbens formål
gennem undervisning og dans at fremme kendskabet til denne danseform.
Klubbens daglige ledelse varetages af en bestyrelse. Desuden har klubben et festudvalg, der tager
sig af det praktiske arbejde ved afholdelse af klubbens faste arrangementer.
Undervisningen foregår på ugentlige dansedage i lokaler stillet til rådighed af Fredensborg
kommune. Se undervisningsplanen for sæsonen og de aktuelle dansesteder på hjemmesiden.
Undervisningssæsonen starter i september og slutter i april.
Klubben har tilknyttet dygtige og rutinerede undervisere (callere), der har mange års erfaring.
I klubben har vi faste arrangementer i løbet af året, der holdes juledans i slutningen af november,
fødselsdagsdans i marts og sæsonafslutning i april. Derudover har vi de senere år arrangeret
workshops 3-4 gang i løbet af en sæson, hvor der fokuseres på udvalgte begreber. I august holder
vi sommerdanse så vi bliver klar til en ny sæson.
Fødselsdagsdans, workshops og sommerdans er åbne arrangementer for alle. Se mere på
hjemmesiden (link) om de udbudte workshops i sæsonen.
Alle arrangementer er kendetegnet ved at der er god stemning og lyst til at danse square dance.
For yderligere oplysninger er du altid meget velkomne til at tage kontakt til et medlem af
bestyrelsen - se listen over bestyrelsen på hjemmesiden.
​
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
​
Fredensborg, november 2018
​
​
​
​